Samarbejde med forældrene
For at skabe det bedste samarbejde omkring dit barn, kan du her læse, hvilke rammer og forventninger Dagtilbud Østbirk har opsat.
For at give dit barn en god opstart, er det en god ide med kortere dage i starten. Det er vigtigt, at der afsættes en til to uger til indkøring.
Vi lægger stor vægt på et godt og konstruktivt forældresamarbejde. Forældre skal føle sig mødt, og der skal være et gensidigt samarbejde med åbenhed, dialog og tillid.
Et godt samarbejde mellem forældre og personale er en af de vigtigste faktorer for, at børnene oplever deres tid i vuggestuen/dagplejen eller børnehaven som positiv og tryg.
Når vi kommunikerer, skal vi tage voksenansvar. Dermed skal vi snakke om eventuelle bekymringer og undren, når børnene ikke er til stede. Børn er eksperter i både at forstå og mærke stemninger.
Ved fælles hjælp skal vi støtte børnenes trivsel og udvikling. Hjemme kan I understøtte barnets udvikling med en-til-en tid, og i institutionen understøtter vi barnets udvikling i fællesskabet.
Som forældre bliver I inddraget i mange af de aktiviteter, der sker i dagtilbuddet. I er de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns trivsel og udvikling. I kan eksempelvis inddrage sange, fokusord, rim og remser, m.m. fra børnenes hverdag.
Vi har et fælles ansvar for, at alle børn i dagtilbuddet trives og udvikler sig i fællesskab. I har derfor et medansvar for, at alle børnene føler sig som en del af fællesskabet ved at tale positivt om både børn, forældre og personale i dagtilbuddet.
Vi forventer, at alle forældre og børn hilser på hinanden ved at sige godmorgen og farvel til dem, man møder ved aflevering og afhentning. Det er vigtigt, at vi voksne er gode rollemodeller, så alle børn og voksne oplever sig som en del af fællesskabet.
Vores kommunikationsredskab er Aula. Det er vigtigt for vores samarbejde og jeres barns hverdag, at I løbende læser beskeder og dokumenter samt opdaterer jeres egen og jeres barns stamdata.
Forældresamtaler
- Opstartssamtale inden dit barn starter i dagtilbuddet. Her forventningsafstemmer vi med hinanden og sikrer en tryg opstart for dig og dit barn.
- Trivselssamtale 3-4 måneder efter opstart. Vi snakker bl.a. om opstarten, barnets trivsel, samarbejdet og eventuelt sprogvurdering.
- 5-års samtale. Vi snakker om barnets trivsel og udvikling samt sprogvurdering.
- Derudover er der altid mulighed for at afholde en samtale, hvis forældre eller personale har brug for det.
Kommunikation
- I hente- og bringesituationerne vil det være muligt at give og få korte beskeder eller en lille fortælling om, hvordan dagen er gået.
- Øvrig daglig kommunikation og information sker via Aula. Vær opmærksom på, at det er et åbent system, og derfor skal du ikke skrive beskeder af personfølsom karakter.
- Du er altid velkommen til at kontakte ledelsen via mail eller telefon.
Forældrearrangementer
- Årligt forældremøde i juni. Her kan du høre om bestyrelsens arbejde, valg til forældrebestyrelsen og informationer om det, som de enkelte afdelinger er optagede af.
- Forældreforeningen står for forskellige arrangementer for både børn og forældre. Der er en forældreforening i hver af de tre huse.
- Vi vil gerne opfordre til deltagelse i arrangementerne, da det har betydning for dit barn og giver dig mulighed for at møde andre forældre og børnenes venner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet laver cirka hvert tredje år en landsdækkende undersøgelse af, hvor tilfredse forældrene er med de kommunale dagtilbud. Den seneste offentliggjorte undersøgelse er lavet i perioden oktober 2021 - februar 2022, og du kan se resultaterne herunder.
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse af dagtilbud 2022 (im.dk)
Næste undersøgelse af forældrenes tilfredshed blev lavet i efteråret 2025.
Resultatet bliver offentliggjort i foråret 2026.
Tilmeld dit barn til pasning
Kontakt Dagtilbud Østbirk
E-mail: daginst.oestbirk@horsens.dk
Gitte Werborg
Telefon: +45 30 67 40 43
E-mail: buigw@horsens.dk
Kristina Kaas
Telefon: +45 30 16 71 91
E-mail: krka@horsens.dk
Heidie Andersen
Telefon: + 45 24 79 36 39
E-mail: hskan@horsens.dk
Charlotte Hjorth
Telefon: + 45 76 29 41 06
E-mail: chhni@horsens.dk
Charlotte S
Kontor