Jette Gitte Pedersen
Velkommen i dagplejen på Skolesvinget. Jeg hedder Gitte og har været dagplejer siden 1996.
Velkommen i dagplejen på Skolesvinget 36. Et lille, trygt og nært miljø, hvor det er mig, Gitte, som tager imod jeres barn om morgenen og afleverer jeres barn igen om eftermiddagen. På den måde ved jeres barn, at det er mig, der er den voksne omsorgsperson, som de kan søge tryghed og nærvær hos hele dagen igennem.
Jeg har et legerum, hvor børnene kan lege, synge, høre musik, danse, læse og tumle. Jeg har et køkken/alrum, hvor der også er mulighed for at lege, løbe, tumle, male og spise.
Derudover har jeg en dejlig have, som er indhegnet specielt til børnene. Det vil sige, at den del af haven er børnenes. Her er der både legetøj, scootere, gynger, sandkasse, legehus og buske, så de små kan gemme sig og "blive helt væk”.
På en almindelig hverdag
Der er mulighed for at spise havregrød og få mælk til morgenmad her i dagplejen mellem kl. 6.30 og 7.30.
Herefter leger vi i legeværelset, synger eller læser/lytter til musik.
Kl. 9.00, når alle børnene er mødt ind, spiser vi boller og frugt med vand til. Ca. kl. 9.30 begynder dagens aktiviteter. Vi kan lege i haven, gå tur, gå på legepladsen, gå en tur i Børneskoven eller besøge den nye kirke. Nogle dage tager vi også på besøg hos andre dagplejere, eller de andre dagplejere og børn kan besøge os. Vi kan også blive indenfor og høre musik, danse, lave motorikbane eller bygge en hule. Vi skal nok få det sjovt.
Omkring kl. 11.00 spiser vi frokost, som for det meste består af rugbrød med grønt og mælk. Herefter er det tid til at få en middagslur. Efter endt middagssøvn, får vi lidt frugt med brød og vand og hygger omkring bordet. Når de små er mætte, er der igen leg og hygge i værelset eller alrummet, og efterhånden bliver de små hentet af jer forældre.
Vores samarbejde omkring jeres barn
Jeg sætter pris på åbenhed og ærlighed, så vi kan samarbejde og få børnene til at udvikle sig optimalt samt få en masse læring i hverdagen. Hvert enkelt barn skal føle sig set, hørt og værdsat for den person, som barnet er.
Hvem er jeg?
Jeg har været dagplejer siden 1996 og vendte tilbage til min dagplejepraksis i 2015 efter endt uddannelse som Pædagogisk Assistent. Jeg er født i 1960 og gift med min mand Poul, der er en del hjemme, og som børnene er glade for at snakke med.
Vi har også en hund ved navn Molly, som går sammen med os i hjemmet, og som børnene er glade for.
I min dagpleje arbejder jeg med de pædagogiske læreplaner i samarbejde med kollegerne i legestuen.
Jeg glæder mig til at møde jer. Alle er velkomne hos mig.
Tilmeld dit barn til pasning
Når du søger plads
Når du søger en dagplejeplads digitalt, er det muligt i bemærkningsfeltet at notere, hvis du ønsker en eller flere bestemte dagplejere.
Jette Gitte Pedersen
Skolesvinget 36
8700 Horsens
Danmark
Kontakt
Pladsanvsining
Ledelse og administration
Åbningstider
| Mandag | 06:30 – 16:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 06:15 – 16:00 |
| Onsdag | 06:15 – 16:00 |
| Torsdag | 06:30 – 16:00 |
| Fredag | 06:30 – 16:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |