Gå til hovedindhold

Pædagogik, tilsyn og politikker

I Dagtilbud Torsted har vi opstillet rammer og politikker for, hvordan vi arbejder, så du kan få indsigt i vores metoder. Du kan også læse vores seneste tilfredshedsundersøgelse, som viser, hvad de nuværende forældre mener om at have deres børn hos os.

Billedet viser en af legepladserne, som benyttes af vuggestuerne. Der er direkte udgang fra stuerne ud til legepladsen.

Indhold

    Herunder er de rammer og bestemmelser, der gælder for vores institution beskrevet, så du kan få en forståelse for, hvordan vi arbejder.

    Vores læreplaner tager afsæt i et bredt læringsbegreb og er et pædagogisk redskab, som skal understøtte personale og ledelse i at skabe gode læringsmiljøer for og sammen med børnene.

    Vi har stort fokus på leg og den legende tilgang til læring. Barnets interesser, undringer og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling danner alt sammen udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet deltager i.

    I vores pædagogiske praksis arbejder vi med:

    • Alsidig personlig udvikling
    • Social udvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Krop, sanser og bevægelse
    • Natur, udeliv og science
    • Kultur, æstetik og fællesskab

    Derfor vil den pædagogiske praksis afspejle denne tværgående tilgang i arbejdet med læreplanstemaerne og de forskellige lege- og læringsaktiviteter.

    I Dagtilbud Torsted arbejder vi struktureret med den pædagogiske læreplan gennem de pædagogiske opskrifter. Det pædagogiske personale udarbejder kvartalsvis disse pædagogiske opskrifter for de enkelte børnegrupper.

    I de kommunale dagtilbud (både dagpleje, vuggestue og børnehave) arbejdes der med pædagogiske læreplaner. 

    En pædagogisk læreplan er med til at sikre, at vi har for øje at understøtte hele barnets udvikling, trivsel og læring. Målet er, at det pædagogiske personale er opmærksomme på både det enkelte barn og hele børnegruppens udvikling. Dette gælder både i forhold til sociale spilleregler samt børnenes udvikling omkring sprog og bevægelse. 

    Læs om skærmguiden på Børns Vilkårs hjemmeside

    Horsens Kommune fører tilsyn med de kommunale dagplejere og daginstitutioner. Det gør vi for at sikre, at dagtilbuddene har en god kvalitet, og at de følger mål og rammer i dagtilbudsloven. Vi bruger også tilsynet til fortsat at arbejde med at udvikle pædagogikken og kvaliteten i de kommunale dagtilbud.

    Du kan se en samlet tilsynsrapport for dagplejen i Horsens Kommune på kommunens hjemmeside 

    Mad i dagplejen

    Børn, der er i dagpleje, får den mad, de har brug for, når de er i dagplejen. Du skal ikke betale ekstra for maden.

    Mad i vuggestuer og børnehaver

    Vi har velfungerende køkkener med fagligt dygtige medarbejdere, der med udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen laver sund, klimavenlig og velsmagende mad.

    Hvis der er madordning i dit barns vuggestue eller børnehave, skal du betale for det.

    Særlige madhensyn

    Er der særlige madhensyn, kan du som forælder kontakte lederen af dagtilbuddet og tale om de muligheder, der er i forhold til f.eks. allergivenlig kost eller ikke-rituelt slagtet kød, f.eks. halal eller lignende.

    Valg til frokostmåltid

    Hvis dit barn er i vuggestue eller børnehave, kan du som forælder være med til at bestemme, om der skal være madordning eller ej.   

    Hvis der kun er ét hus i dit barns dagtilbud, er det forældrebestyrelsen, der beslutter, om der skal være madordning i dagtilbuddet. Hvis der er flere huse, er det en afstemning blandt forældrene, der afgør det. Beslutning af madordning eller ej gælder for hele huset og for alle børnene både i vuggestue og børnehave.

    Der er valg i september i ulige år. Valget har virkning fra januar i efterfølgende lige år.

    Læs mere om Horsens Kommunes mad- og måltidspolitik her