Gå til hovedindhold

Dusines Hus

Dusines Hus er en integreret institution der har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper.

Indhold

    Dusines Hus åbnede i august 2018. Bygningen består af 2 fløje bundet sammen af nogle fællesrum. 

    Dusines hus har 3 vuggestuegrupper med i alt 40 børn. Stuerne hedder Blåbær, Hindbær og Kornblomster. Vores 3 børnehavegrupper har plads til ca. 60 børn. På Valmuer og Smørblomster er børnene 3-4 år og på Solsikkerne, vores storebørnsgruppe, har børnene alderen til at starte i skole det kommende år.

    Stuerne er fordelt med både vuggestue og børnehavegrupper i hver fløj. Det gør det nemt for vuggestue og børnehave at lave aktiviteter sammen.

    De pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. På stuerne deler vi ofte børnene i mindre grupper, og laver pædagogiske aktiviteter tilpasset den enkelte børnegruppe.

    Vores storebørnsgruppe arbejder tæt sammen med de øvrige storebørnsgrupper i Dagtilbud Vestbyen og med Horsens Byskole afd. Fussingsvej.

    Vi glæder os til at møde jer og jeres barn.