Gå til hovedindhold

Vestbyens Børnehus

Vestbyens Børnehus er en integreret institution, der har 7 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.

Indhold

    Velkommen til Vestbyens Børnehus. Vi er en integreret institution med cirka 86 børn i vuggestuealderen og omkring 100 børn i børnehavealderen.

    De pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. På stuerne deler vi ofte børnene i mindre grupper, og laver pædagogiske aktiviteter tilpasset den enkelte børnegruppe.

    Vuggestuen

    I vuggestuen er de 86 børn fordelt på 7 stuer med 12-13 børn på hver stue. I hverdagen arbejder vi i to teams. I Team 1 bor Myg, Lopper og Sommerfugle og i Team 2 bor Larver, Biller, Brumbasser og Bænkebidere.

    Ud over stuerne har vi et stort fællesrum, som vi skiftes til at lave stue- eller teamaktiviteter i. Det bruges både til at bruge de store muskler, men også til at lave motorik eller sang og musik i forskellige grupper. Vi har også en dejlig legeplads, som vi bruger så meget som muligt. 

    Vi samarbejder tæt med Børnehusets børnehave, så overgange fra vuggestue til børnehave bliver så blid som muligt.

    Børnehaven

    Hos os er de 3-4 årige børn fordelt på Giraffer, Søkøer og Krummer. Vores storebørnsgrupper hedder Albatros og Havmåge, og her er de børn der har alderen til at starte skole det kommende år. Vi er et stort hus, som tidligere har rummet en indskoling, og det betyder at vi er så heldige at have en glassal, hvor vi også kan lege samt et tumlerum med ribber og klatretove – tidligere gymnastikrum. Vi har selvfølgelig også en stor legeplads, som bruges hver dag.

    I hverdagen lægger vi stor vægt på barnets selvhjulpenhed f.eks. ved de daglige aktiviteter og i af- og påklædning situationer. Vi lader børnene få lov at bøvle med tingene, så de får kendskab til egne evner og begrænsninger. Dette er det med til at styrke barnets selvværd og selvtillid.

    Vi prioriterer leg, fællesskaber og bevægelse meget højt. I legen udvikler børnene deres fantasi og tænkning. De lærer at håndterer forskelligheder og uenigheder. Fællesskabet er grundlag for børnenes venskaber. Det er her de sociale og personlige kompetencer udvikles. Gennem bevægelse lære børnene verdenen at kende og de motoriske færdigheder fremmer børns selvtillid, koncentrationsevne og fysisk velbefindende.

    De to storbørnsgrupper har et tæt samarbejde med de andre storebørnsgrupper i Dagtilbud Vestbyen og Horsens Byskole, afd. Fussingsvej. 

    Vi glæder os til at møde jer og jeres barn.