Leg kræver viden og erfaring, og ikke alle børn har mulighed for at deltage spontant. Derfor har det pædagogiske personale en central rolle i at støtte, guide og skabe rammer om børnenes leg og legekultur. Dette sikrer, at alle børn får de bedste muligheder for at øve sig i at lege og deltage i forskellige lege, selv de børn, der måske oplever at være på kanten af legen eller i en mere udsat position i børnefællesskabet.
Vi lægger stor vægt på at skabe et spændende, udfordrende og fantasifuldt lege- og læringsmiljø, hvor børnene får de bedste betingelser for at udvikle og udnytte deres potentialer og kompetencer.
Fem centrale former for leg:
- Leg som kommunikationsform er den tidligste form for leg. Den knytter sig til omsorg og opbygning af relationer mellem børn og omsorgspersoner og er særligt fremtrædende i spædbarnsalderen. Det kan fx være titte-bøh-leg på puslebordet i vuggestuen. Kommunikation er også senere en afgørende faktor i leg, fx i ninjakamp, hvor børnene med overdrevene bevægelser og ansigtsudtryk signalerer, at der er tale om leg og netop ikke virkelig kamp.
- Genstandsrettet leg leger børn særligt i vuggestue og dagpleje. De undersøger alle genstande og har yndlingsting og yndlingslegetøj, men er også optaget af andres handlinger, som de forsøger at imitere og gentage i deres lege. Det ses ofte, når børn parallelt leger med de samme materialer (fx togbane) eller leg med de samme bevægelser (fx kravle op på bænken og dumpe ned på gulvet igen).
- Den fysiske bevægelsesleg foregår både i alle aldersgrupper og i børns aleneleg, når de imiterer hinanden og i rolleleg. Bevægelseslegen er ofte højlydt, og børnene kan gennem legen opildne hinanden til en højspændt og euforisk legestemning, fx løbeleg i dagplejen eller dåseskjul i børnehaven. Bevægelseslege rummer også risikofyldt leg. Her opsøger og udfordrer børn deres egne grænser fx i kamp- og tumlelege, hvor børn leger med grænserne mellem leg og smerte. Regellege som sport og boldspil hører også til inden for kategorien af fysiske bevægelseslege.
- Konstruktionsleg er forlængelsen af den genstandsrettede leg. Børnene finder glæde ved at bygge, sætte ting sammen og færdiggøre et produkt, fx når de stabler klodstårne, bygger med magneter eller laver sandslotte. Det sker ofte i en hengiven stemning. Men legestemningen kan hurtigt skifte til euforisk, hvor det handler om at smadre konstruktionen igen.
- Forestillingsleg er en fællesbetegnelse for de forskellige former for fantasileg, som børn begynder at lege i begyndelsen af børnehavealderen og godt op i skolealderen. Børn begynder at lade som om ved at efterligne noget, som de fx ser voksne gøre, blandt andet at lave mad, kører bil eller tale i telefon. Det sker ofte først ved, at barnet leger alene. Særligt i børnehaven og indskolingen leger børn dét, der kan betegnes som social fantasileg, hvor de fx spiller roller, når de leger med LEGO eller bygger en hule. De bruger deres udviklede sprog til at forbinde erfaringer og idéer og skabe et fantasiunivers.
Kilde: Winther-Lindqvist, 2020; Svinth & Winter-Lindqvist, 2019; Sommer, 2020.
