Studerende og elever

Vi uddanner løbende nye kommende pædagoger og pædagogisk assistenter. 

Som studerende giver vi dig mulighed for at udvikle dine faglige færdigheder sammen med os. Vi er på jagt efter dig, der er nysgerrig efter at blive endnu dygtigere, og deler samme passion for at arbejde med og udvikle Danmarks sejeste unger. Dem har vi nemlig her hos os. Leg, læring, sprog, natur, mad, motorik og bevægelse er bare nogle af de ting, du bliver ekspert på i løbet af dine praktikker hos os. Du bliver en del af det pædagogiske arbejde og får stor indflydelse på at skabe de bedste rammer for vores børns udvikling. Og så sørger vi for, at vores dygtige faste personale tager sig godt af dig, så du får de allerbedste forhold for at blive en smadderdygtig pædagog.

Som pædagogisk assistentelev giver vi dig rig mulighed for at få værktøjskassen fyldt op. Du får mulighed for at prøve dig selv af og sætte dig selv i spil, godt hjulpet af vores dygtige pædagogisk personale.