Børnesyn

DAGTILBUD EGEBJERGS VISIONER OG PÆDAGOGIK

Det pædagogiske arbejde i institutionen tager udgangspunkt i Dagtilbudslovens §7, Horsens Kommunes værdier, institutionens pædagogiske læreplan samt institutionens egne visioner.

Vores vision i institutionen er, at børn oplever:

  • Tryghed / trivsel
  • Selvstændighed
  • Selvfølelse
  • Medbestemmelse
  • Inkluderende fællesskaber
  • Inspirerende læringsmiljøer

 

Igennem ovenstående visioner er det vores mål, at børnene bliver mødt med åbenhed og nærvær. Børnene skal føle sig trygge i det daglige samvær – med såvel de voksne som med deres kammerater. For at udvikle selvstændighed og selvfølelse hos børnene er det en forudsætning, at børnenes motiver og ønsker bliver taget alvorligt af de voksne. Børnene skal have følelsen af, at de bliver både set og hørt. For at give det enkelte barn reel medbestemmelse er det ligeledes vigtigt, at barnet ikke føler sig undertrykt, at vi voksne omgås børnene på en ligeværdig og anerkendende måde.

Børnene skal have mulighed for, at være en del af inkluderende fællesskaber sammen med de øvrige børn. Derfor skal der være mulighed for, at børnene, under ansvar, kan færdes i hele Kaskelotten/Skovgården og at der laves aktiviteter på tværs af stuerne. Som voksne er vi ansvarlige for atmosfæren i huset. Vi voksne er bevidste om, at vores eksempel er normdannende for, hvordan vi omgås og taler til hinanden på en ordentlig og respektfuld måde. Ligeledes er vi også ansvarlig for, at børnene lærer ansvarlighed overfor egne handlinger, i forhold til det at være en del af et inkluderende fællesskab samt materielle ting. I Dagtilbud Egebjerg er vi optaget af, hvordan nærvær og fordybelse kan skabe udviklende læringsmiljøer for børnene. Læringsmiljøer som skal være med til at danne rammen om børnenes videre færd – hvad enten det er fra vuggestue/dagpleje til børnehave eller fra børnehave til Skole/SFO.

 

TRYKHED / TRIVSEL

  • Ved at være nærværende og have tid
  • Ved at modtage børnene personligt
  • At de ved, hvor de har os / kan stole på os
  • At udvise tydelighed
  • Give børnene mulighed for / kendskab til aktiviteter
  • Støtte børnene i deres nærmeste udviklingszone

 

SELVSTÆNDIGHED

  • Stille krav om, at børnene bliver selvhjulpne i forhold til oprydning, påklædning m.m.
  • Lære børnene at løse konflikter
  • Stille børn til ansvar for egne handlinger
  • Stille passende udviklingsmæssige krav til børnene

 

SELVVÆRDSFØLELSE

  • At barnet føler sig værdifuld i forhold til sig selv, gruppen og fællesskabet
  • Fremhæve barnets stærke sider og styrke de svage sider
  • Give barnet mulighed for at tilegne sig viden og læring
  • Give barnet plads til at udtrykke sin mening
  • At barnet bliver set og hørt

 

MEDBESTEMMELSE

  • At barnet får plads til / mulighed for at give udtryk for sine meninger / idéer
  • At barnet i ”passende” omfang skal have mulighed for at vælge fra og til i forhold til aktiviteter, kammerater og voksne

 

INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

Horsens Kommunes mål er, at alle børn trives – både hver for sig og i fællesskaber. Forskningen viser, at det at trives i et fællesskab, er en vigtig forudsætning for, at det enkelte barn kan udvikle sig og lære både personligt, socialt og fagligt. Vi vil sætte positivt fokus på barnets relationer og udviklingsmuligheder frem for på manglende beskrivelser og diagnoser ud fra den tankegang, at ”vi er de fortællinger, der bliver fortalt om os”.

 

LÆRINGSMILJØER

Vi tilbyder:

  • Sanse- og læringstavler rundt omkring i institutionen
  • Sprogbibliotek
  • Inddeling af børn i mindre grupper efter alder, køn, relationer m.m.
  • Fællesrum indrettet fleksibelt, så vi kan bruge det til mange alsidige aktiviteter
  • Skovgården, Vandværksvej 32 bruges hovedsageligt af vores børnehavegrupper og storbørnsgrupperne, men vuggestuegrupperne tager også udflugter dertil. Området omkring Skovgården giver børnene mulighed for, at opleve forskellige natur / naturfænomener, kigge efter insekter, lave mad på bål og meget mere. Vi bestræber os på, at alle børn kommer på ture ned til Skovgården.