Allergi og medicin

Hvis dit barn har brug for, at der skal tages specielle hensyn i form af anden kost eller medicin, skal vi have en lægeerklæring på det.

Som udgangspunkt giver vi ikke medicin med undtagelse af børn, der har astma eller livstruende og kronisk sygdom.

 

Da personalet i Dagtilbud Hovedgård ikke er sundhedsfagligt uddannet, skal medicingivning så vidt det er muligt foregå i hjemmet. Hvis medicin som f.eks. antibiotika gives i forbindelse med en aktuel infektion, bør det drøftes med egen læge, om det kan gives udenfor det tidsrum barnet er i dagtilbuddet. 

I helt særlige tilfælde, hvor børn, der alment har det godt og er klar til at komme i dagtilbud med længerevarende infektioner, og i følge egen læges ordination, skal have medicin på et tidspunkt hvor barnet er i dagtilbuddet, kan det aftales at personalet giver medicinen. 

Ved kronisk eller længerevarende sygdom som astma, epilepsi eller andet, kan forældre anmode personalet om at give den nødvendige medicin, da alle børn skal gives mulighed for at have et normalt dagligliv, og derfor også skal kunne være i et dagtilbud. 

Hvis ovenstående er aktuelt, er det forældrenes ansvar, at instruktionen for medicingivningen fra den ordinerende læge, videregives til personalet. Dette udfyldes i et skema.