Evalueringskultur

Vi arbejder løbende med at dokumentere og evaluere vores praksis ud fra data opsamlet via Sprogvurderingerne, Dialoghjulet, og Motorikmodullet i Rambøll, samt fra observationer af praksis, korte videosekvenser, billeder, tegninger, praksisfortællinger og børneinterviews. Disse data suppleres yderligere af resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen.

Med afsæt i ovennævnte data planlægges de kommende læreplansforløb, hvor børnenes spor og ideer i videst mulig omfang medinddrages. Børnene arbejder i disse processer med gensidig feedback og synlige læringsmål via vores børnefokusskemaer. Vores mål er, sammen med børnene, at de igennem disse processer tilegner sig viden, dannelse, nysgerrighed, øget motivation og læringslyst, så de får en oplevelse af, at de er kompetente medaktører og vigtige for fællesskabet.

For at understøtte en forsat faglig udvikling med høj kvalitet, af børnenes trivsel og udvikling, har vi stort fokus på løbende refleksion og evaluering af praksis og samspil med børnene. At evaluere betyder for os en systematisk tilbageskuende vurdering af sammenhæng mellem den pædagogiske tilgang og det eksisterende læringsmiljø børnene tilbydes.

Det er vigtig for os at have en selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering, vi skal derfor løbende stilles os følgende spørgsmål:

  • Fik vi gjort det vi satte os for?
  • Stiller vi et udviklende leg- og læringsmiljø til rådighed?
  • Understøtter vi børnenes livslyst, glæde, nysgerrighed, motivation og læringslyst

Yderligere viden kan hentes i vores pædagogiske læreplan for 2019