Evalueringskultur

En stærk evalueringskultur er et middel til at sikre og udvikle på kvaliteten og kerneydelsen hos børnene.

I vores faglige kultur er vi derfor hver dag opmærksomme på, at forholde os til hvordan vi bedst muligt støtter børnenes trivsel og læring, både hos det enkelte barn og børnegruppen som helhed.

Det pædagogiske personale forholder sig til tiltag, børn og læringsmiljøet gennem dialog og refleksion.

Der er hele tiden øje for at skabe de bedst mulige betingelser for børnenes daglige trivsel, udvikling og læring.