Hverdagsrutiner

I Dagnæs Dagtilbud er vi meget optaget af hverdagslæring.

Vi ønsker at skabe gode rutiner, og mulighed for at børnene gennem rutinerne og gentagelser får oplevelsen af at mestre og at kunne mere og mere.

I de daglige rutiner og gøremål med trygge rammer med tid, tålmodighed, opmuntring, øvelse, gentagelse, mening og fællesskab ser vi, at børnene lærer meget.

Derfor er vi optaget af – og prioriterer - god tid til fx borddækning, frugtspisning og måltidet samt af- og påklædning i garderoben. Noget der er meningsfuldt og nærværende for både de små og lidt større børn. Som UCC-forsker og konsulent Søren Smidt siger;

Læringen ligger i lommen på flyverdragten. At tage sko på, gå på toilettet og at dække bord udgør en stor del af hverdagen for børn i vuggestuer, dagpleje og børnehaver. De pædagogiske rutiner er stærke læringsrum. Rappe børnehænder der maser med flyverdragten, vanter og støvler. Skarpe børnehjerner, der tæller tallerkener og dækker bord. Stærke børneben, der kører løbecykler og gokarts på plads på legepladsen. Hverdagen i vuggestuer og børnehaver er fuld af rutiner, og rutinerne er fulde af læring