Påklædning og skiftetøj

 

Hverdagen i en daginstitution byder på mange slags udfordringer og aktiviteter, så det er en god idé, at dit barns påklædning kan tåle lidt af hvert. Vi vægter udeliv højt, og for at dit barn kan have det sjovt og være med, når vi hopper i vandpytter, går på opdagelse i skoven eller undersøger sten, muslinger og tang på stranden, er det vigtigt, at påklædningen passer til det omskiftelige, danske vejr. Vi laver også ret tit indendørs aktiviteter, der giver pletter af den ene og anden slags - fingermaling, ler og tusch har det bare med at plette lidt på tøjet. Så derfor anbefaler vi tøj der passer til de givende aktiviteter.

Udover årstidsrelevant overtøj, er regntøj og gummistøvler og evt. termotøj standardudstyr for et vuggestue- og børnehavebarn.

I vinterhalvåret skal flyverdragt/skitøj, vinterstøvler, vanter, huer pakkes med, og i sommerhalvåret står den på passende sommertøj og sandaler eller sko.

Dit barn kan få brug for at få skiftet tøj i løbet af dagen, så der er behov for, at du altid har sørget for rigeligt med skiftetøj til garderoben.