Vores børneperspektiv

Vores børneperspektiv

Vores børnesyn tager udgangspunkt i FN´s børnekonvention. "Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes til voksenlivet, men også støttes og værdsættes imens de er børn." Sådan lyder børnekonventionen verden over - for alle børn - uanset etnisk oprindelse, køn eller særlige forudsætninger. Det betyder, at det at gå i daginstitution ikke blot handler om at ruste barnet til det videre liv, som for eksempel at starte i skole. Men at det at gå i daginstitution har værdi i sig selv og skal være fyldt med glæde, lyst, udfordringer, tryghed og sjove oplevelser i samspil med både børn og voksne.

I Spiren møder vi alle børn ud fra deres forudsætninger og behov. På alle stuer arbejdes der på, at børnene inkluderes i et fællesskab, uanset barnets forudsætninger for deltagelse.