Børnesyn

Hos os skal alle børn opleve, at vi tager dem alvorligt. De skal have mulighed for at påvirke deres liv og hverdag hos os. Dit barn skal ligeledes opleve at være værdsat og værdifuld, og at det børnefællesskab de er en del af, er meningsfulde. 

Vi lytter til barnet
Når vi inddrager børnene, lærer de, at de ikke nødvendigvis bestemmer, men at de er blevet hørt og har påvirket processen.

Når vi som voksne skal indtage børnenes perspektiv, gælder det om at være aktiv lyttende og give børnene tid. Når der er tale om børn i 0-5 års alderen gælder det ydermere om at tolke børnenes udsagn med respekt for deres alder og modenhed.

Vi inddrager barnet
Vi har et stort fokus på at tilgodese alle børn og derfor vil medinddragelse ikke bare handle om sprogliggørelse, men også omhandle tegninger, foto/film og fx modelbygning og børnenes konkrete handlinger.

At inddrage børnenes perspektiver, følge deres spor og skabe demokratiske processer på en konkret og nærværende måde i dagtilbuddet, er en løbende proces, der hele tiden skal kvalificeres og udvikles.

De områder vi har særligt fokus på, er:

  • Inddragelse af børnenes perspektiver  - hvordan mon verden ser ud når man er 2 år eller 4 år?
  • Inddragelse af børnenes ideer i de forskellige lege- og læringsaktiviteter. 

Vi lærer barnet at tage ansvar
Når børnene oplever at blive hørt og taget alvorligt, er de oftest indstillede på at medvirke og påtage sig ansvar, fx for hvordan en uenighed løses eller hvordan deres dagligdag forløber. Børn vil som regel gerne snakke og forhandle om ting, de finder relevante for deres liv. De er ofte klar til at indgå i kompromiser, der tager hensyn til alle parter, hvis de tages med på råd, fordi de gerne vil være med i fællesskabet.

Du kan læse mere om vores børnesyn her

De områder, som vi på nuværende tidspunkt har særligt fokus på, er:

  • Inddragelse af børnenes perspektiver i Læreplansarbejdet
  • Inddragelse af deres ideer i de forskellige lege- og læringsaktiviteter 
  • Børnemøder og samlinger 

Børn der inddrages, trives bedre, og at inddragelsen af børnenes perspektiver kan styrke det pædagogiske blik for faglighed og kvalitet, fordi børnene kan give indsigter og nye perspektiver, man ellers ikke ville have været opmærksom på. 

Forskningen viser desuden, at børn bliver mere ansvarsfulde af medbestemmelse. Når børn oplever at blive hørt og taget alvorligt, er de meget indstillede på at medvirke og påtage sig ansvar, fx for hvordan en proces eller deres dagligdag forløber. Børn vil som regel gerne snakke og forhandle om ting, de finder relevante for deres liv. De er ofte klar til at indgå i kompromiser, der tager hensyn til alle parter, hvis de tages med på råd.

Sociale kompetencer
Dit barn skal møde engagerede, nærværende voksne – voksne der i samspillet med børnene gør en forskel. I et tæt samspil med det enkelte barn og børnegruppen som helhed arbejder vi hele tiden med at støtte børnene i deres udvikling af selvregulering, empati, social afstemning og følelsesmæssig fleksibilitet.

Vi arbejder med en række forskellige metoder fx:

  • Fri for mobberi, som er et koncept, der benyttes i både vuggestue - og børnehaverne. Det er et antimobbeprogram udviklet af Mary Fonden og Red Barnet. Konceptet bygger på fire grundlæggende værdier: Tolerance, respekt, omsorg og mod. I kan læses meget mere på Fri for Mobberis hjemmeside
  • NUSSA, der er et struktureret legeprogram, der har til formål at understøtte børnenes følelsesmæssige, personlige og sociale ressourcer gennem struktureret leg, således at børnene øger deres relationelle ressourcer og selvindsigt, og bliver mere robuste igennem planlagte legeforløb. Der arbejdes igennem legen med selvregulering, at kunne afstemme sig efter den givne situation, at have indlevelse og forståelse for andre, og turtagning. Igennem leg muliggøres fælles oplevelser, som igen muliggør opbyggelse af ressourcer hos børnene. For at kunne være legende kræver det, at børnene er trygge og engagerede. Det er igennem interaktionen med trygge voksne og andre børn, der vil én det godt, at børn får en følelse af selvværd og tryghed og kan udvikle entusiasme og nærvær i det, de gør.​​​​​​
     
  • Vi arbejder med at tilgodese alle børns udviklingsbehov. Derfor deltager alle børn løbende i mindre gruppesammenhænge, hvor der arbejdes mere intensivt med leg og læring og hvor elementer som selvregulering, børneyoga, NUSSA, opmærksomhed, turtagning, empati og sociale kompetencer indgår.

Børn gør altid det bedste de kan.