Morgenrutiner
Vuggestuen og børnehaven opholder sig i hvert sit hus, det betyder at vi har personale som åbner i begge huse hver dag. Vi starter altid med at åbne på en af stuerne eller i fællesrummet.
- Der vil være mulighed for at medbringe en lille morgenmad, som kan spises indtil kl. 7.15.
- Kl. 7.15 fordeler børn og voksne sig på stuerne i børnehaven og i vuggestuen er det kl. 8.00
- Kl. 7.15-8.30 leger vi på stuen, i fællesrum eller på legepladsen. Her arrangerer vores pædagogiske personale også forskellige sjove og lærerige aktiviteter.
- Kl. 8.30 holder vuggestuen samling og derefter spiser de den medbragte frugtpose - I børnehaven samles de og spiser den medbragte frugtpose
- Kl. 9.00 afholder børnehaven samling og vuggestuen går i gang med dagens aktiviteter
Formiddagens program
Fra kl. 9.00 er der planlagte pædagogiske aktiviteter i henholdsvis vuggestue og børnehave.
- I vuggestuen har vi stort fokus på at børnene opdeles i mindre grupper ud fra deres nærmeste udviklingszone (NUZO) og læringsbehov. De mindste vuggestuebørn får tilbudt en formiddagslur og de restende børn går med de voksne ud i mindre grupper, som kan være både inde og ude.
- I børnehaven holder vi samling, f.eks. synger vi og taler om dagens aktiviteter m.m. Herefter går vi ud i mindre grupper ud fra deres nærmeste udviklingszone (NUZO) og læringsbehov, som kan være både inde og ude.
Mad og lur
- I vuggestuen og børnehaven spiser børnene deres medbragte madpakke kl. ca. 10.30.
Efter frokost er der mange forskellige lege- og aktivitetsmuligheder for børnehavebørnene på legepladsen. Hvis behovet er der, er der mulighed for at sove middagslur.
I vuggestuen putter vi børnene, efterhånden som de er klar til det. De fleste sover udenfor i krybber og barnevogne, men der er også mulighed for at sove inde. Vi tager højde for, at de yngste børn i vuggestuen har deres egen søvn- og spiserytme.
Eftermiddagshygge og leg
Når vi har sovet, leget og hygget, er det tid til en omgang eftermiddagsmad som består af en frugtpose, som børnene selv har med
- I vuggestuen og børnehaven spiser vi ca. kl. 13.30
Efter eftermiddagsmaden leger vi inde og udenfor, alt efter lyst, vejr og vind - vi er som ofte fordelt i de to huse. Men det kan hænde, at børnehaven kommer ned i vuggestuen om eftermiddagen for at lukke sammen med dem - dette meldes altid ud via aula på dagen.