Gå til hovedindhold

Pædagogik, tilsyn og politikker

I Nim Børnehus har vi en række rammer og bestemmelser, som lægger grundstenen for det arbejde, vi laver i det daglige.

Indhold

    Dit barn vil dagligt tilbringe mange sjove og hyggelige timer sammen med os. Derfor har alle os, der arbejder med dit barn, en betydelig indflydelse på dets udvikling og på at sikre, at barnet trives, føler sig trygt og har det sjovt, mens det er hos os.

    Herunder har vi beskrevet de forskellige rammer og bestemmelser, der gælder for vores institution, så du kan få en forståelse for, hvordan vi arbejder.

    Læreplanerne udgør den pædagogiske ramme, som vi er forpligtet til at arbejde i sammen med børnene. Den udgør også de tiltag, emner og aktiviteter, som vi planlægger i Børnehuset.

    I læreplanerne beskriver personalet løbende, hvordan vi i arbejdet med de seks temaer skaber rum for leg, læring og udvikling.

    Børnehaven gør stor brug af de gode muligheder for leg på legepladserne og for at tage på små ture i den omkringliggende natur i lokalområdet.

    Horsens Kommune fører tilsyn med de kommunale dagplejere og daginstitutioner. Det gør vi for at sikre, at dagtilbuddene har en god kvalitet, og at de følger mål og rammer i dagtilbudsloven. Vi bruger også tilsynet til fortsat at arbejde med at udvikle pædagogikken og kvaliteten i de kommunale dagtilbud.

    Du kan se en samlet tilsynsrapport for dagplejen i Horsens kommune på kommunens hjemmeside her.

    Du kan læse vores tilsynsrapport her

    Mad- og måltidspolitik

    Børn, der er i dagpleje, får den mad, de har brug for, når de er i dagplejen. Du skal ikke betale ekstra for maden.

    Mad i vuggestuer og børnehaver

    Vi har velfungerende køkkener med fagligt dygtige medarbejdere, der med udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen laver sund, klimavenlig og velsmagende mad. Hvis der er madordning i dit barns vuggestue eller børnehave, skal du betale for det.

    Særlige madhensyn

    Er der særlige madhensyn, kan du som forælder kontakte lederen af dagtilbuddet og tale om de muligheder, der er i forhold til f.eks. allergivenlig kost eller ikke-rituelt slagtet kød, f.eks. halal, eller lignende.

    Valg til frokostmåltid

    Hvis der kun er ét hus i dit barns dagtilbud, er det forældrebestyrelsen, der beslutter, om der skal være madordning i dagtilbuddet. Hvis der er flere huse, er det en afstemning blandt forældrene, der afgør det. Beslutning af madordning eller ej gælder for hele huset og for alle børnene både i vuggestue og børnehave.

    Der er valg i september i ulige år. Valget har virkning fra januar i efterfølgende lige år.

    Læs om Horsens Kommunes mad- og måltidspolitik her